I en tid, hvor der tales meget om manges store forbrug af spil og alt muligt andet på en skærm, er der i vinterferien befriende ægte børneteater med en rigtig skuespiller, der giver store og små en oplevelse af nærvær.
Den daglige leder af Galleri Matique og Hobbybutikken Creatique Dronningensgade 2A i Hjørring, Brian Lykke, står på scenen og ligger lokaler til teaterfortællingen ”Med Werner YTT Schnitzel Schnertsel på eventyr”.
”Er der nogen af jer børn, som kan sige Werner YTT Schnitzel Schnetzel?” Sådan begynder forestillingen fra Børnescenen Pegasus, som giver forestillinger igen onsdag klokken 11 samt fredag klokken 11 og 14.
Forestillingen er fra 4 til 7-årige og varer cirka 35 minutter. Det koster gratis for voksne og 45 kroner per barn. Billetter kan bestilles hos Galleri Matique og Creatique hobby på telefon 30 68 40 33.
Den navnkundige Werner YTT Schnitzel Schnertsel fortæller om sine oplevelser fra dengang, han var ung eventyrer og opdagelsesrejsende.
– Werner YTT Schnitzel Schnertsel er en meget gammel knark, som tog på eventyr dengang, da der stadig var mange lande, som slet ikke var blevet fundet endnu. Werner fortæller om en meget farlig ballonfærd, og om dengang hvor han var tæt på, at blive spist af en kæmpestor hanløve. Werner fortæller også, om dengang han var detektiv i Australien, hvor en tyv havde gemt en berømt diamant i en kængurus pung, fortæller Brian Lykke.
Han er billedkunstner og billedkunstlærer og udstiller både flotte malerier og bronze-skulpturer, som også kan købes.
Brian Lykke er oprindelig uddannet pædagog og har læst til folkeskolelærer, samt i mange år været skuespiller og instruktør på børnescene Pegasus. Han har også stået i spidsen for det ”Skjulte teater” og været medejer af ”Latterkonsulenterne”