Fastelavn fejres ikke på en bestemt dato, men falder altid syv uger før påske. Det kan derfor være fastelavn mellem den 1. februar og den 7. marts.
Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske. Fastelavnstiden tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.
Men hvorfor klæder vi os ud til fastelavn, og hvordan fejrede man fastelavn i gamle dage?
Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme. I dag er det i høj grad børnenes fest, hvor der konkurreres i at klæde sig ud på den sjoveste måde, bide til bolle og slå katten af tønden.
En af de mest sejlivede traditioner i den forbindelse er den, hvor karlene red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved for eksempel gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden. Den skik praktiseres sågar endnu enkelte steder i Danmark. I dag er det dog mest rideklubber og lignende, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.
Dette ændrede sig imidlertid radikalt i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavn i Danmark stort set en børnefest, selvom man enkelte steder er begyndt også at holde karneval for de voksne.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
Link til relateret artikel
https://nordsoeposten.dk/hold-fastelavn-i-hirtshals-havn/
