Tilbage i februar måned 2023 lød en overskrift i Nordjyske: Borgmester efter stor regning til børn: – Der kan findes en løsning.
I artiklen udtalte borgmester Søren Smalbro (V) ”Vi er fuldt bevidste om, at det vil være vanskeligt for pigerne at betale regningen, og vores betalingskontor vil være behjælpelig med at finde en løsning.”
Og Hjørring kommune var da også behjælpelig med at finde en løsning. Vel og mærke for kommune selv – ikke for de tre Bom-piger.
For mens Hjørring kommune og borgmester Søren Smalbro kunne vaske hænder efter at have sendt gælden videre i systemet, så må sagens ofre fortsat trækkes med gælden.
I går modtog den ældste datter, den nu 19årige Isabella Bom en opkrævning fra Gældsstyrelsen. Den statslige myndighed lagde 320 kr. oven i gælden, så hun nu skylder 55.702 kr. for en retssag, som hun hverken har anlagt eller truffet beslutning om ikke at føre til ende.
For erstatningssagen blev nemlig aflyst, da hendes forældre ikke turde gennemføre den, da de indså at et nederlag i sagen, ville kunne udløse en endnu større regning til de tre døtre.
Gode råde er dyre, det er gode advokater også
Hjørring kommune havde nemlig valgt at engagere et af Danmarks dyreste advokatfirmaer til at forsvare kommunens tvangsanbringelse af de tre døtre. En anbringelse der siden er blevet sat spørgsmål ved fra flere sider.
Så var det dumt af forældrene at anlægge en erstatningssag mod Hjørring kommune for at have anbragt børnene uberettiget? Set i bakspejlet kan man måske nå til den konklusion, men hvis man i stedet for at se i bakspejlet forsøger at sætte sig i familiens sted, så var det måske det rigtige at gøre. For den massive opmærksomhed der har været om sagen, har alt andet lige gjort det lettere for familien at komme videre mentalt efter de blev ”kørt over” af Hjørring kommune.
Hvor godt dækker din egen retshjælpsforsikring?
Mange bilder sig sikkert ind at være godt dækket sin retshjælpsforsikring, men den ubehagelige sandhed er, at den slags forsikringer ofte har et loft for, hvor langt hjælpen rækker. Så hvis det af den ene eller anden grund ikke lykkes ens advokat at få fri proces, så vil de færreste havde råd til at gennemføre en retssag mod en kommune. For en kommune har i modsætning til almindelige borgere adgang til stort set ubegrænsede midler til topadvokater. Også hvis den skal forsvare sig i mere tvivlsomme sager.
Endnu en tragisk farce i Hjørring Kommune.
ULYKKELIGT: I februar 2022 foreslog Frode Larsen og jeg, at byrådet skulle indgå forlig uden retssag.
Det forlig havde været billigere for kommunen end at bruge 630.000 kr på eksterne advokater fra Norrbom Vinding bare for at kunne ramme familien økonomisk 🥶😳 Hele sagen har kostet skatteyderne ca otte millioner kroner.
https://nordsoeposten.dk/erik-hoegh-soerensen-ufp-mere-kommunal-bom-bommert/
Især Socialdemokratiet burde bare erkende i stedet for at fornægte og fordreje.
Det er jo i den grad grotesk og uhyggeligt.
Det her handler jo i bund og grund om embedsfolk der ikke vil stå ved, at de har begået en fejl og at de så støttes op af politikere der bare følger partilinjen uden hensyn til de menneskelige og økonomiske konsekvenser.