Fotograf Henrik Risagers søn Malthe på 8 år spiller bordtennis hos B75 i Hirtshals. Han er yngstemanden på sit hold, hvor spillerne er alt fra 8 til 17 år.
Malthe kunne imidlertid rigtig godt tænke sig nogle flere jævnaldrende kammerater at spille og træne med, og han lover i den forbindelse, at han ikke er for svær at slå, afslører Henrik Risager.
Malthe træner hver mandag og onsdag fra kl. 16.30 til 18.00, og han vil faktisk gerne spille endnu mere. Så hvis du har en ministjerne derhjemme, som mangler en sjov sport og et fællesskab, så er B75 stedet at starte, fastslår Henrik Risager.
Det er sjovt, intenst og giver masser af grin og sved på panden. B75 er en topklub med de bedste faciliteter og professionelle trænere. Hvis man har talent og ambitioner, kan man komme rigtig langt her, noterer han videre.
Det er også perfekt for nybegyndere, der bare vil hygge sig og have det sjovt med en ny sport.
Læs mere og find info her hos B75.
Foto: Henrik Risager.