I forbindelse med punkt 4 på Økonomiudvalgets møde den 17. marts har Kurt Simonsen, som blandt andet er kendt for sit frivillige arbejde og daglig leder ved det tidligere Sysseltinget, anmodet om aktindsigt i årsrapporten hos Vendsyssel Teater.
Punktet handlede om udmøntning af puljer til blandt andet foreninger, selvejende haller, kulturinstitutioner, handelsliv i forbindelse med coonakrisen, hvilket har afstedkommet følgende spørgsmål og der dermed begrundede anmodning om aktindsigt:
“På hvilket økonomisk grundlag og beregninger er der vedtaget et tilskud på kr. 2 mill. fra Covid-puljerne til Vendsyssel Teater med begrundelsen, at ”den negative egenkapital kan primært henføres til afledte covid-effekter”.
Allerede pr. 30.06.2019 udgjorde den negative egenkapital kr. -1,933 mill.. Er den negative egenkapital udlignet i perioden fra 01.07.2019 og indtil Covid-restriktionerne startede for et år siden?
I den forbindelse bedes årsrapporten 2019/20 for Vendsyssel teater 2019/20 med afslutning pr. 30.06.2020 fremsendt.”
Denne onsdag aften handler byrådets punkt 4 på dagsordenen netop sammeudmøntning af Covid-19 puljer mod foreninger, selvejende haller, kulturinstitutioner, handelsliv.
I skrivende stund har Kurt Simonsen endnu ikke modtaget svar på anmodningen herunder årsrapporten for Vendsyssel Teater for 2019/20.
– Det kan i den forbindelse undre en, at årsrapporten endnu ikke er offentlig tilgængelig 9 måneder efter årsafslutningen, noterer Kurt Simonsen.
– Jeg skal nævne specielt en ting vedr. regnskabsperioden 01.07.2019 – 30.06.2020 som jeg har bemærket: Vendsyssel Teater måtte i perioden 01.07.2019 – 30.06.2020 kun aflyse én større forestilling ”Stormene” p.gr.a. Covid-19 restriktionerne. Jeg fulgte løbende med i billetsalget (på VT´s hjemmeside) fra premieren 20.02.2020 og kunne konstatere at der fra og med premieredagen kun var solgt langt under halvdelen af billetterne, da man midt i marts måtte aflyse de sidste forestillinger p.gr.a. Covid-19, uddyber Kurt Simonsen.
– Det vil sige, at Covid-19 har haft en lille indflydelse på den normale drift i regnskabsperioden 2019/20, da den mistede entreindtægt på ”Stormene” i forhold til et budget kun minimalt skyldes Covid-19. Spørgsmålet er, om den øvrige drift i 2019/20 har udvist et overskud på omkring 2 mill. og dermed udlignet den negative egenkapital så den pr. 30.06.2020 er nulstillet??? Jeg tvivler på det. Der kan selvfølgelig være udbetalt tilskud fra hjælpepakkerne i perioden, men nok kun til løn og faste omkostninger.
– Covid-19 skulle så med udgangspunkt i en egenkapital på 0,00 pr. 30.06.2020 indtil d.d. have kostet Vendsyssel Teater kr. 2,0 mill ekskl. støtte fra hjælpepakker ifølge økonomiudvalgets indstilling? Foreligger der en økonomisk oversigt indtil d.d. inkl. beløb fra statens hjælpepakker som grundlag for beslutningen?
– Jeg konkluderer umiddelbart, at det drejer det sig om et ”skjult” driftstilskud til en skrantende ”normal” økonomi før Covid-19 som behændigt overføres som kompensation fra puljen til ”afledte Covid-effekter”. Hvorfor ikke melde ærligt ud, at økonomien kører meget dårligt med normal drift uden Covid-19 og et yderligere driftstilskud er nødvendigt. Også fremover (hvis der ikke sker drastiske ændringer i ledelse, drift og ambitionsniveau). Og indrømme, at det budget, der var grundlaget for vedtagelsen af byggeriet, ikke holder én meter trods borgmesterens 100% garanti for et ”skridsikkert budget” for åben skærm i TV-Nord fra foyeren på Vendelbohus samt i Nordjyske Stiftstidende 22/7 2012! Ifølge TV Nord og artiklen kunne borgmesteren berolige byrådet/befolkningen med, at driftsomkostningerne nok blev mindre end på det gamle teater men at der nok ikke blev en besparelse fordi ”der skulle bruges lidt mere strøm til lys på det nye teater”!!!! Ifølge regnskaberne til og med 30.06.2019 er der sket en ret dramatisk stigning i driftsudgifterne siden flytningen til det nye teater!
Kurt Simonsen håber kort fortalt, at årsrapporten 2019/20 og omfanget af Vendsyssel Teaterss Covid-tilskud fra hjælpepakkerne snart offentliggøres, så hans konklusion kan be- eller afkræftes.
– Vi borgere yder et tilskud svarende til størstedelen af udgifterne på 21,0 mill. (iflg årsrapport 2018/19). Så det kan kun være i vores interesse, at der er styr på økonomien og der ikke holdes noget skjult for offentligheden herunder den økonomiske situation. Det er forkasteligt, at der endnu ikke er offentliggjort økonomiske oplysninger siden årsrapporten pr. 30.06.2019, slutter Kurt Simonsen.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide ,hvor meget er Hjørring Kommune blevet gældsat under Hr Arne Boelt ledelse, der må være mange i Kommunen der har røde ører efter det skrækkelige resultat Vendsyssel teater har, kommunen siger til den social Cafe vi har desværre ikke råd til at støtte jer med 500.000 Kr. så nogle mennesker der ikke har det godt socialt ikke kan komme der mere hvad sker der. Men ca. 5. millioner til Vendsyssel Teater, og nu vil de have flere, helt ærlig er Hjørring ikke for lille en by til et så stort Teater?, nu ser jeg alle byrådsmøderne hvem er egentlig Formand for socialdemokraterne, hende der skulle være Formand siger ikke ret meget til møderne,men Hr. Arne Boelt, udtalte han ikke at han nu ville side bagerst og se hvad der skete med andre ord han vil ikke blande sig mere hvem troede på det? Godt vi har Kurt Simonsen til at følge byrådets økonomiske behandling.