På Regionshospital Nordjylland vil de i højere grad inddrage patienter og pårørende, når de udvikler hospitalet – også i samarbejde med kommunerne og almen praksis.
Derfor opretter de et brugerpanel, som kan bidrage til udviklingen. Formålet er at have et panel, som kan inddrages i projekter og opgaver ad hoc.
Som patient eller pårørende har du en unik erfaring med sundhedsvæsenet, og dine oplevelser kan være værdifulde for os. Hospitalet vil gerne have dig med i brugerpanelet, fordi du som bruger af sundhedsvæsenet kan bidrage og inspirere med din erfaring. De tager fat i forskellige emner – både stort og småt.
Panelet bliver styret i et samarbejde mellem Det Nære Sundhedsvæsen og Kontor for Kvalitet og Patientsikkerhed og er desuden et frivilligt panel.
Hvem kan melde sig?
- Du skal være 18 år eller derover.
- Du skal have været i kontakt med sundhedsvæsenet inden for de sidste 3 år, enten som patient eller pårørende.
- Du skal have lyst til at dele dine meninger. Du vælger selv, om du har lyst til at dele dine egne oplevelser.
Det praktiske
Der afholdes cirka fire møder om året på Regionshospital Nordjylland – to før sommerferien og to efter. Der vil være lidt at spise og drikke til møderne.
Derudover kan hospitalets afdelinger, efter aftale, kontakte dig om specifikke initiativer.
Kontakt dem
Har du lyst til at være en del af brugerpanelet, så kontakt dem endelig på nedenstående kontaktoplysninger.
I rekrutteringen forsøger vi at skabe et bredt panel på tværs af køn, alder, bopæl mm. Skriv derfor gerne følgende, når du kontakter os:
- Alder
- Køn
- Bopælskommune
- Uddannelse/job
- Om du er tidligere patient eller pårørende
- Eventuelt hvilken afdeling du har erfaring med
- Lidt om dig selv.
Brugerpanelet Regionshospital Nordjylland
Mail: RHN_brugerpanel@rn.dk
Malene Stilling
Telefon: 21 27 94 71
Mail: m.stilling@rn.dk
Anne Aarø Rasmussen
Telefon: 24 92 75 88
Mail: a.aaroe@rn.dk