Borgere og feriehusejere i området ved Tversted har en begrundet mistanke om, at erosionen af stranden skyldes Hirtshals Havn og i særdeleshed udvidelsen af havnen i 2015.
Eftersom havnen i skrivende stund forbereder endnu en udvidelse, vil borgerne derfor have undersøgt, om der er en sammenhæng mellem havneudvidelserne og kysterosionen ved Tversted.
– Det, at bygge en havn og moler, der rager næsten en kilometer ud i havet, er en indgriben i naturens orden. Så man skal analysere, hvilken konsekvens det har, og man skal i så vid udstrækning som muligt kompensere eller neutralisere den konsekvens, siger Svend Erik Kristensen til DR.
Han er talsmand for beboerne og turisterhvervet langs Tannisbugt. De fik i december 2022 lavet en undersøgelse af NIRAS, der angiveligt viser, hvor meget sediment der er henholdsvis tilført eller forsvundet siden 1995.
Hos Hjørring Kommune har de ifølge DR ikke overraskende en anden opfattelse af, hvorfor stranden i disse år skrumper ved Tversted. Det skyldes simpelthen ændringer i såkaldte sandbølger.
Disse revleformationer påvirker kort fortalt, hvor meget sand, der passerer i området henover året og kan være enten stærke eller svage i styrke, hvilket bekræftes af Peter Frigaard, som er lektor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.
Ifølge ham har begge parter ret, idet havnen kan give lidt øget erosion ved Tversted. Samtidig er sandbølger og formentlig af større betydning end Hirtshals Havn, påpeger Peter Frigaard.
Videoen øverst viser, hvor voldsomt påtrængende havet var i februar 2023 ved nedkørslen til Tversted Strand.
Læs hele artiklen ved kilden her hos DR.