Infrastrukturen i Bagterp og ved Halvorsminde er ifølge arramngørerne af et forestående borgermøde mangelfuld i forhold til at kunne honorere den stigende gennemgående trafik og trafik fra de mange nye borgere, som er kommet til i de seneste udstykninger.
Der er derfor ifølge arrangørerne behov for fortove og cykelstier i den hensigt at beskytte skolebørnene og andre svage trafikanter. Der har siden 2020 pågået et arbejde med at konkretisere borgernes ønsker, hvilket er sket i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og forvaltning.
Resultatet er en Helhedsplan. Et enkelt delprojekt er realiseret og et er på vej, men meget udestår. Grundejerne i form af den nedsatte taskforce, forvaltning og politikere vil på det forestående borgermøde orientere om status og det videre arbejde.
Der vil endvidere være plads til dialog – og til at fortælle politikere, at nu skal vi videre.
Tilmelding på Halvorsminde.dk/trafik senest 24. august kl 19.
MØDET ER PÅ HALVORSMINDE DEN 29. AUGUST KL. 19:00.