Mandag den 5. maj besøgte borgmester Søren Smalbro forskningsskibet Tarajoq, der tilhører Grønlands Naturinstitut – og som i fremtiden får Hirtshals som base i vinter- og forårsmånederne.
Sammen med samarbejdspartnere fra DTU Aqua, Nordsø Forskerparken og Hirtshals Havn fik borgmesteren et spændende indblik i skibets mange funktioner – lige fra avanceret fiskeriforskning til havbundsundersøgelser.

Tarajoq betyder salt på grønlandsk og er bygget til at klare selv de barskeste forhold i Nordatlanten. Det bliver en vigtig spiller i det internationale arbejde med at overvåge fiskebestande – og en styrkelse af forskningsmiljøet i Hirtshals.
Havnens ansatte glæder sig til at byde Tarajoq velkommen mange gange endnu!
Tarajoq er 61 meter langt og 16 meter bredt, og blev bygget på det spanske skibsværft Balenciaga i 2021.
Foto: Hjørring Kommune og Tarajoq.
Link til relateret artikel
Det grønlandske forskningsskib ”Tarajoq” ved kaj i Hirtshals Havn


