Den konservative byrådsgruppe i Hjørring Kommune erklærer sig uenig med borgmesteren, lyder det fra den konservative 1. viceborgmester Per Møller.
– Jeg har ikke på et eneste tidspunkt drøftet etablering af et udrejsecenter med borgmesteren eller medlemmer af byrådet i øvrigt. Derfor kommer det også som noget af en overraskelse her fredag aften, lyder det fra Per Møller.
– Ærlig talt, så mener jeg, at Hjørring Kommune bør afstå fra at sende en invitation til regeringen, der skaber utryghed for lokalbefolkningen, tilføjer Per Møller.
– Hverken nu eller i fremtiden, fastslår 1. vicebormesteren i Hjørring Kommune.