Når det kommer til at blande håndbold, sjov, spænding, oplevelser, glæde og meget mere sammen en hel søndag, så kan de altså noget hos Tornby IF Håndbold.
Landsholdstemningen blev med succes bragt ind i hallen med indløb, lyshow, musik, opråb af alle spillernes navne og kåringer efter hver kamp. Her er et lille udpluk af forskellige situationer fra dagen.
Det var både børn, spillere, trænere, forældre og andre tilskuere der i dén grad bidrog til stemningen og gjorde det til en super søndag i Tornby Hallen.
Mandag aften kl. 19.15 er det U17 Pige A, der spiller i Tornby Hallen. De ligger nr. 1 i deres pulje og 1. pladsen skal forsvares mod Visse IF.
Foto: Jesper Fosdal.