En brand startede ved midnat undervejs fra Hirtshals til Norge på passagerskibet MS Bergensfjord, skriver Bergens Tidende. Klokken 01.22 natten til onsdag var der dog kontrol over branden, lyder det fra Hovedredningscentralen.
– Vi har fået oplyst, at der var en gasflaske ombord i en gammel autocamper, som smeltede væk i flammer. Det resulterede selvfølgelig i en del brand og røg, siger redningsleder Asbjørn Viste i Central Redningscenter Syd til den norske avis VG.
– Der er røgdykkere på vej i en helikopter og en brandbåd er også på vej. Beredskabet er sat i standby, men der er indtil videre ikke meldt om tilskadekomne, siger han til VG.
Indsatslederen fortæller til VG, at politiet assisterede på stedet i Kristiansand, men det blev besluttet, at Bergensfjord skulle videre på egen motor til Stavanger.
Der befandt sig 591 personer på skibet, oplyser hovedredningscentralen til det norske dagblad Fædrelandsvennen.