Der er sidst på eftermiddagen mandag udbrudt brand hos Hjørring Erhvervspark ved Nordværk, fortæller Kim Houen, hvis foto ovenfor sammen med nedenstående af Arturs Pirazkov illustrerer situationen på stedet i Hjørring. Brandvæsenet er ifølge flere tilstedeværende ankommet og slukker blandt andet ved hjælp af en stigevogn.
Branden er formentligt opstået i noget nyanlagt tagpap, skriver TV2 Nord.
– Den har spredt sig til to tage og løber ud langs en kant, og lige nu er vi i gang med at forhindre, at branden spreder sig yderligere, mens vi samtidig slukker ned, fortæller indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Dennis Møller Hovn til TV2 Nord.
Der er godt ti brandfolk og fire biler på stedet sammen med Nordjyllands Politi.
Opdateres…