Lørdag er der atter ekstra festivitas hos Brasholt A/S Jagt, Vandværksvej 29 i Hjørring, og det er for at fejre, at den stadig nye ejer Lasse Lindberg Pedersen, har haft butikken i et år.
Han overtog virksomheden efter Jørn Brasholt den 1. oktober 2023, og det skal fejres lørdag med åbent hus fra klokken 10-15 og masser af ekstra gode tilbud i denne tid.
Til lørdagens åbne hus vil Fun-Park Hirtshals og Bageriet Haabet leverer en masse godt til ganen, og der vil være øl, sodavand og kaffe hele dagen.
Sten og Else Breith fra Trofæopmåling kommer og måler jægernes trofæer, og Blaser, Swarovski og Hikmirco vil fremvise produkter.
Der er også ekstra gode fødselsdags tilbud på dagen, så kom og vær med til en hyggelig dag i butikken, lyder det fra Brasholt på Vandværksvej i Hjørring.
Jørn Brasholt startede for snart 50 år siden butikken i Stokbrogade. Efter nogle år flyttede han til Fuglsigvej, og for 13 år siden rykkede han til de nuværende lokaler på Vandværksvej.
Stort tillykke til Lasse Lindberg Pedersen og alle, der har gjort det muligt i Hjørring at have en så flot og indbydende butik for jagt, fiskeri, fritidstøj og i øvrigt alt det, der går ind under outdoor-begrebet.
Salgsassistent hos Brasholt, Anni Brøndum, viser her noget af dameafdelingen. Foto: Palle W. Nielsen