Hør den spændende beretning torsdag den 2. februar fra klokken 14.30 til 16.30 i Det Gamle Rådhus i Hjørring.
Her fortæller forfatter og cand.mag. i historie Jens-Peter Fage Madsen om Harald Munk, Søren Kabell Olesen og 7 brødre fra Brønderslev, der alle udvandrede til USA og blev soldater i den amerikanske hær under 1. verdenskrig, hvor de deltog i kampene på vestfronten i Frankrig.
Foredraget, der er arrangeret af Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn, vil også handle om kilderne til de tre historier. Det er eksempelvis interview med familiemedlemmer, erindringer, dagbøger, aviser og amerikanske kilder. Endelig vil foredraget forsøge at forklare, hvorfor de udvandrede, og hvorfor de blev soldater.

Det er gratis at deltage, og der bydes på en kop kaffe med småkager. Indgang til Det Gamle Rådhus ad hovedtrappen på Torvet.
Foto: Privatfoto.