Fra fredag den 6. december ved middagstid åbnede Halvorsmindevej igen for trafik.
Den nye bro over jernbanen stod nemlig færdig hele 14 dage før planlagt, hvilket ifølge Hjørring Kommune skete takket være et godt og effektivt forløb.
Broens bredde er udvidet fra 7 til 12 meter. Separate stier til gående og cyklister gør krydsningen mere trafiksikker.
Fremover kan både bilister, cyklister og fodgængere altså igen nyde den forbedrede forbindelse.