Så kom dagen, hvor de to fælles ungdomshold fra BTII/SIF, U15 piger og U16 drenge, skal afsted til cup i Italien.
Klokken 7.30 mødte de friske spillere op ved Sindal IFs klubhus. Det obligatoriske billede blev taget og bussen kunne køre som planlagt kl. 08.00.
Bare 24 timer senere er spillerne klar til at indtage forlystelsesstedet Gardaland lidt udenfor Verona. Senere søndag eftermiddag er der indkvartering på campingpladsen Bella Italia, som er base for alle 3500 spillere, der deltager i Verona Cup – det største nogensinde.
Søndag aften er der udflugt til Hellas Veronas hjemmebane Stadio Bentagodi, hvor hjemmeholdets opgør mod AC Milan skal overværes – altså en lang hård søndag for spillerne.
Mandag morgen kl. 8.30 starter cuppen for begge hold. Indtil videre er fire kampe for hvert hold planlagt. To kampe både mandag og tirsdag formiddag, og spillerne har tid til socialt samvær – som også har første prioritet på denne tur.
Onsdag og torsdag byder på A og B slutspil. Fredag eftermiddag er der hjemkomst, og der forventes nogle trætte spillere og ledere, men rige på mange oplevelser.