Det annoncerede ”åben strand”-arrangement på Tversted Strand i forbindelse med BTI Havkajak-klubs 10 års jubilæum på søndag d. 11. aflyses på grund af udsigt til lidt for frisk vind.
Arrangørerne aflyser derfor for 2. gang i år et arrangement pga. de uforudsigelige vejrguder.
DMIs varsel for lørdag er ”frisk vind, ved kysterne stedvis hård vind” og søndag skrues en lille tak op ”frisk vind fra vest/nordvest ved kysterne hård”. Med den udsigt 2 dage i træk, og hvor søndag helt sikkert er med hård vind, vil det ifølge klubbens formand, Anne-Dorthe Loven, formentlig bygge bølgehøjder op, som de fleste ikke vil ud i.
Og det ”Beach Party” som der er lagt op til i forhold til jubilæet, er heller ikke så festligt, når der står en let for frisk (hård!) vind ind fra nordvest. Så er det hverken til at holde pølserne varme (hvis grillen overhovdet kan tændes og ikke bare blæser ud), kaffen bliver også for hurtigt for kold og det er for koldt til at drikke kolde øl. Så, alt i alt… ingen fest.
Tredje gang er lykkes gang
Det er Anne-Dorthe der har taget den tunge beslutning om aflysning og samtidig oplyser hun, at man vil forsøge en sidste gang i år med ”åben strand”-arragement, hvor interesserede kan komme og høre om havkajak og få en prøvetur. Det bliver allerede næste lørdag, d. 17., 12-15.
Tredje gang må være lykkes gang, siger Anne-Dorthe og lover at – uanset hvad – vil BTI Havkajak være på Tversted Strand på lørdag i næste uge, d. 17. Om ikke andet kan nysgerrige se, hvordan nogle af klubbens medlemmer har evnerne til også at sætte sig i kajakkerne og padle ud igennem også en halvhøj brænding.
Foto: BTI Havkajak.