Efter en lille uges forhandlinger, hvor der er blevet givet og taget i sene nætter og tidlige morgener, gik også Socialdemokratiet med i budgetforliget hos Hjørring Kommune.
Socialdemokratiet er dermed for fjerde gang ud af fire mulige med til tage ansvar for kommunens budgetterne i svære år. Faktisk har partiet ifølge forhandlerne Mai-Britt Beith og Thomas Klimek taget ansvar for alle budgetter de sidste 30 til 40 år, uanset om de har haft magten eller som nu er i opposition.
– Årets budgetøvelse har på ingen måde været en fest, men vi er tilfredse med, at der trods meget få midler er skabt rum til fortsat udvikling af Hjørring Kommune, lyder det fra socialdemokraternes borgmesterkandidat Mai-Britt Beith.
– Vi har et særskilt fokus på frivillighed og fællesskaber, heriblandt understøttelse af Landsbyrådets arbejde, indsatsen for unge opvokset i misbrugsmiljø, Fælledhuset i Tversted, nyt klubhus i Bagterp og styrker indsatsen for Demenskor og Sangkraft, supplerer Thomas Klimek.

Og så er forhandlerne meget glade for, at Alsang vender tilbage i 2026.
– Vi investerer i det kommende budget massivt i folkeskolens fysiske rammer og færdiggørelse af Bymidteprojektet i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum for at styrke handels- og kulturlivet, fastslår Mai-Britt Beith.
Trafiksikkerheden i Skallerup og omegn sikres med cykelstiprojekt, og der arbejdes derudover for et nyt, spændende vartegn i Lønstrup by.
En bunden og angiveligt svær opgave har været et fælles fokus på at sikre kommunekassens likviditet og et fornuftigt anlægsbudget til kommende byråd, konkluderer de to forhandlere fra Socialdemokratiet.
Alle partier og lister har arbejdet deres stemmer ind i budgetforliget undtagen Vendelbolisten.



Tak for ansvar – og for at holde fast, selv når bordet gynger
Socialdemokratiet har igen valgt at tage ansvar for Hjørring Kommunes budget. Det er fjerde gang i træk – og ifølge forhandlerne Mai-Britt Beith og Thomas Klimek, faktisk en tradition der strækker sig 30-40 år tilbage. Det forpligter.
Årets budgetøvelse har ikke været nogen fest, som Beith selv siger. Men lidt har også ret. Når midlerne er få, kræver det desto mere vilje at skabe rum til udvikling. Det fortjener anerkendelse.
Noterer med tilfredshed, at der er fokus på frivillighed og fællesskaber – fra Landsbyrådets arbejde til Demenskoret og Fælledhuset i Tversted. Det er netop den slags lokale initiativer, der binder kommunen sammen.
Investeringen i folkeskolens fysiske rammer og samarbejdet med Vendsyssel Kunstmuseum om Bymidteprojektet viser, at kultur og uddannelse stadig har en plads – også i stramme tider.
Og så glæder det, at Alsang vender tilbage i 2026. Det er ikke bare en begivenhed, men et symbol på fællesskab og lokal identitet.
At alle partier – undtagen Vendelbolisten – har stemt sig ind i forliget, vidner om en bred vilje til at finde løsninger. Det er ikke altid nemt, men det er nødvendigt.
Tak for I bed jer fast ved forhandlingsbordet. Det er ikke bare et budget – det er et signal om, at Hjørring vil vider