Selvom nogle af de mange bunkers kan minde om moderne arkitektur, er de alle i dag omdannet til ruiner, der stadig bruges til mange forskellige formål: Nogle bliver brugt som lærred til graffiti, andre bliver gjort til genstand for urbex-fotografier, de udgør samtidig et spændende miljø for børn at lege i og for kunstnere at fokusere deres kreative energi på.
Hvis du finder bunkerne fascinerende eller blot kan lide at fotografere, så kan du netop nu deltage i Atlantic Wall Europe’s internationale fotokonkurrence Bunkerzoom. Her går deltagerne ud og leder efter ”de skjulte skatte” i hele Europa, og dem findes der i Danmark en del af bl.a. langs den jyske vestkyst. Her skal du tage dit eget bunker-fotografi og slå det op på Facebook eller Instagram med hashtag’ene #bunkerzoom #atlantikwalleurope og #europeforculture.
Dit arbejde vil herefter blive vurderet af en jury bestående af fagfolk. De 5 bedste fotografier vinder et GoPro Hero 9 Black. I 2021 vil dit fotografi blive præsenteret på fotoudstillingen på Atlantikwall Raversyde (Oostende, Belgien) og i en postkortpublikation, som udkommer med et eksklusivt omslag. Dit fotografi vil også blive vist på udstillinger i Frankrig (Normandiet) og i Nederlandene.
Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, kan du læse reglerne på www.atlantikwalleurope.eu og www.raversyde.be.
Konkurrencen løber frem til og med den 31. marts 2021.
Bunkerzoom er delvist finansieret inden for rammerne af EU’s program Creative Europe.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.