Byforum har etableret en frivillig servicegruppe benævnt Fortovsmatroserne. Gruppen er sammensat af frivillige og ulønnede personer med alsidig baggrund indenfor både håndværk og andet praktisk arbejde.
Fortovsmatroserne udfører opgaver til gavn for Hirtshals by – primært til etablering og pasning af Byforums initiativer og projekter, men påtager sig også andre opgaver, som ellers ikke ville være blevet udført.
Flere opgaver er på vej, så Byforum har brug for flere frivillige hænder – har du lyst til at være med i teamet, så kontakt bykoordinator for mere info.