Hirtshals Handel & Erhverv havde henvendt sig til Hjørring Kommune med anmodning om, at Hjørring Kommune ansøger Erhvervsstyrelsen om, at der kan gives dispensation fra lukkeloven, så detailhandelen i Hirtshals kan holde åbent i påskedagene 2024.
Hirtshals Handel & Erhverv (HHE) oplyste i forbindelse med ansøgningen, at der i påskedagene altid er mange besøgende i Hirtshals. Ligesom der arrangeres mange aktiviteter i påskedagene sammen med Hirtshals Turisme.
Derfor ansøgte HHE om, at dagligvare- og udvalgsvarebutikker kan holde åbent i påskedagene. Hirtshals Handel & Erhverv forklarer uddybende, at der blandt andet arrangeres kunsthåndværkermarked i Sømandskirken, som åbnes af byrådsmedlem. Ligesom der arrangeres udstillinger og aktiviteter på blandt andet Hirtshals Skole, Fyrmesterboligen ved Hirtshals Fyr og på Nordsøen Oceanarium. Aktiviteterne er således planlagt i store dele af Hirtshals.
Byrådet har onsdag aften godkendt indstillingen til Erhvervsstyrelsen.