Helt som ventet gav byrådet i Hjørring Kommune onsdag aften grønt lys til mere lys over fodboldbanen på Nord Energi Arena i Hjørring.
DBU og måske nok mest tv-selskaberne stillede krav om mere lys for at kunne sende Vendsyssel FFs hjemmekampe på tv, så der bliver nu opfyldt og er sandsynligvis klar til sæsonstart i sensommeren.
Med et nej til mere lys var der udsigt til, at der ikke kunne vises tv fra fodbold i Hjørring, og stadion i Hobro var nævnt som en mulig hjemmebane for Vendsyssel FF. Så galt går det altså ikke.
Byrådet nikkede ja til indstillingen fra økonomiudvalget om, at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 1,8 millioner kroner i anlægsbudget 2024. Tidligere nævnte meget større tal har vist sig at være helt hen i vejret.
Byrådet vedtog den 24. april 2024, at afsætte anlægsmidler til opgradering af lysanlægget på Nord Energi Arena.
Sagsfremstilling
Nord Energi Arena overholder i dag ikke DBU og Divisionsforenings krav til belysning ved kampe i Kvindeligaen samt Herrernes 1. divisionskampe. Det nuværende lysanlæg skal derfor opgraderes ved nedtagning af de nuværende projektører og efterfølgende opsætning af 16 projektører pr. mast. Herefter vil Nord Energi Arena opfylde kravene.
Projektet har været i udbud og der har været afholdt licitation. Efterfølgende er der indgået kontrakt med A-LED A/S, da de havde det mest fordelagtige tilbud på underkriterierne:
Der er afsat 1,8 millioner kroner på anlægsbudgettet til opgradering af lysanlæg å Nord Energi Arena.
A-LED A/S udbudspris lyder på 1,620 millioner kroner eksklusive moms De resterende 180.000 kroner afsættes til uforudsete udgifter samt de allerede afholdt udgifter til ingeniørhonorar, projektgennemgang fra Dansk Sportsbelysning samt lysmålinger.