Hjørring Kommunes byrådsmedlemmer har siden januar 2018 fået gratis billetter for 150.000 kroner til begivenheder i Vendsyssel Teater, forlyder det fra Frode Larsen (D) og Erik Høgh-Sørensen (UFP).
Senest har teatret ifølge det to byrådsmedlemmer pludselig vist sig at mangle 5,2 millioner kroner, og hvis ikke byrådet tilfører kapital på et møde 31. maj, står teatret over for betalingsstandsning.
En opgørelse over de gratis billetter viser ifølge Frode Larsen (D) og Erik Høgh-Sørensen (UFP), at byrådsmedlemmer siden januar 2018 har fået fribilletter til en værdi af i alt 126.990 kroner. Næste gang er 10. juni, hvor alle 31 byrådsmedlemmer plus respektive partnere har fået tilbudt gratis entre, mad og drinks ved Hjørring Revyens jubilæums-premiere. Prisen er 419 kroner per billet, oplyser de to byrådspolitikere.
Ekstrastøtten til det kriseramte teater ventes i en situation, hvor byrådets flertal agter at lukke en eller flere lokale skoler og spare 12 millioner kroner på ældrepleje. Den prioritering er byrådsmedlemmerne Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen imod, og på mødet 31. maj har de foreslået, at byrådsmedlemmerne selv bør betale for revybilletter.
Forslagsstillerne finder det forkert, at medlemmer af byrådet modtager alt for store gratis gaver fra organisationer og klubber, som får skattepenge fra selvsamme byråd. De to har som tidligere omtalt ligeledes foreslået, at hele Vendsyssel Teaters bestyrelse bør træde tilbage frivilligt for at give teatret en ny start.
Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen foreslog i 2022, at byrådsmedlemmer burde betale normal entre ved hjemmekampe hos Vendsyssel FF. Det blev nedstemt efter en livlig debat, som kan ses, hvis man i følgende link klikker på byrådsmødet 12. oktober 2022 og dernæst finder punkt 4: Byrådsmøder.
Hvis Henrik Jørgensen har solgt teaterforestillinger med mad og sjusser til kr 419 så kan jeg godt forstå teateret er i krise.
Med den løn byrådsmedlemer får har de så ikke selv råd til at gå i teatret hvis det er det de vil …især når det ikke kan køre i sig selv vi andre må selv betale hvis vi vil i biografen eller teatret .men med det kæmpe underskud de kører med så luk det det er på bekostning af de ældre børn skoler den blå cafe og mange mange andre ting i kommunen der skal spares på når teatret skal have tilført en 13/15 millioner hvert år.