Aftenens guide er formidlingschef Jens-Christian Hansen, der blandt andet har stået bag museets nye udstilling ”Vendsyssel Besat”. Undervejs på turen fortælles både om hjørringensernes hverdag med besættelsesmagten samt om nogle af de dramatiske begivenheder, der rystede byen i besættelsesårene. Turen varer ca. 1½ time.
Arrangementet var oprindeligt tænkt som en pakke, hvor publikum både skulle få muligheden for at deltage i en byvandring, smage på besættelsen i museets nyindrettede café og se udstillingen ”Vendsyssel Besat”. Pga. de aktuelle restriktioner i forbindelse med corona-pandemien, har det dog været nødvendigt at tilpasse arrangementet, så det kun omfatter byvandringen.
Prisen er derfor reduceret til kun 50 kr. Af hensyn til forsamlingsloftet er tilmelding nødvendig til jch@vhm.dk.