Cafe Fisk Isbar har styrtende travlt, og søger derfor serviceminded personale til at betjene de mange ishungrende kunder her i sommervarmen.
Isbaren ligger på Tannisbugtvej i Tversted og er stedet, hvor kunderne får toppet isen med Jettes berømte guf.
– Vi har stadig forrygende travlt og søger derfor mere personale. Vi er et frisk ungt og serviceminded team, som søger dig! Det vil være et plus, hvis du har et sabbatår og kan arbejde hos os i både hverdage og weekender til og med uge 42. Der er mulighed for genansættelse næste år.
Ansøgningen er hurtigst muligt og må gerne afleveres i ishuset. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jette Bundesen på telefon 23 31 50 20.