Alle ældre borgere i stationsbyen mellem Hirtshals og Hjørring kan huske eller har hørt om købmand Krymmel, der var indehaver af Tornby Gamle Købmandsgaard.
Nu har de frivillige i Den selvejende institution Tornby gamle Købmandsgaard så åbnet Café Krymmel. Her kan du få flere forskellige slags kaffe lavet direkte fra gode bønner, the, muffins, chokolade, is og kolde drikke fra Adelhardt. Altså er der noget for både børn og voksne.
Café Krymmel har åbent alle dage i butikkens åbningstider. Mettes Kaffestue har åbent hver weekend med hjemmebagte boller og den berømte kringle.
Er man et selskab eller en forening, åbner de frivillige gerne i hverdagen Mettes Kaffestue. Kontakt dem forinden om aftale.