Cafe Vogenporten på Børglum Kloster er nu, som klosteret også er, lukket for dagligt åbent i denne sæson, og snart åbnes igen med julens lækkerier.
– Vi er her alligevel hver dag, for heldigvis er der private fester, jagtselskaber, yogahold med efterfølgende spisning og mad ud af huset af tage fat på, fortæller værtinden Lisbet Hansen.
– Vi er også snart klar til at åbne den 15. november for alletiders julemarked på Børglum Kloster, hvor vi er klar med både brunch, frokostretter, afternoon tea, gløgg, æbleskiver, varm cacao, lune klejner – ja alt hvad der hører til et hyggeligt julemarked.
– Det var kun Alberte og jeg, som var på arbejde og kunne lukke sæsonen. Jeg vil gerne sige tak til alle mine søde piger (og drenge), som har knoklet hele sommeren og frisk møder ind til vagterne. Tak også til alle glade kunder, som har besøgt os.
Læs mere og bestil på www.fruhansen.dk – se også klosterets hjemmeside for åbningstiderne www.boerglumkloster.dk