Cans Smørrebrød & Grill er om cirka 10 dage klar til at genåbne på adressen Bispensgade 124A i Hjørring.
Thi Thu Thao Tran og Can Pham driver i forvejen sammen med Phi Hung Nguyen Cans Smørrebrød & Grill i Nørresundby, og de genåbner forretningen i Hjørring i samme stil og med samme menukort. Alle ejerne bor i Hjørring og har sammen også pølsevognen og grillen Trinbrættet i Sindal.
Cans Smørrebrød & Grill i Hjørring er renoveret og bygget om med blandt andet flere siddepladser. Huset tilbyder også take away med fokus på smørrebrød, stjerneskud og lignende.
Ejerne har efterhånden mange erfaringer og masser af roser med fra spisestedet på adressen Lindholm Nærbanevej 1 i Nørresundby, som de åbnede den 29. januar 2021.
– Vi åbner i Hjørring torsdag den 18. april, og vi glæder os til at lave mad til alle vores tidligere kunder. Nu er vi tilbage i nye omgivelser og med god mad til at spise her og til ud af huset.
Stjerneskud serverer de med stegt rødspættefilet, dampet fisk, rejer, kaviart, asparges, champignon samt hjemmelavet dressing og pynt. Man kan også købe grillmad som for eksempel burgere med hjemmelavet bøf, pita og mix, pølser, mange forskellige sandwich, bøfsandwich med hjemmelavet bøf og sovs, plankebøf med hjemmelavet bøf, kartoffelbåde, salat og bearnaisesovs, skinkesnitsel, hjemmelavede forårsruller og meget, meget mere.
![Cans Smørrebrød & Grill genåbner snart i Hjørring 5 can laver smoerrebroed nr sundby](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/04/can-laver-smoerrebroed-nr-sundby-2_740x488.jpg)
Husets smørrebrød opdeles i klassisk og luksus og mulighederne er blandt andet fiskefilet, rullepølse, leverpostej, hamburgerryg, oksebryst, flæskesteg roastbeef, æg og rejer, laks og Dyrlægens Natmad med saltkød, leverpostej sky, løgringe og pynt.
Pålægskagemanden med syv rækker pålæg er også meget populær hos Cans Smørrebrød & Grill lige nu i Nørresundby og fra den 18. april også i Hjørring.
Det bliver rart at de åbner igen, de har været savnet for deres gode smørebrød og deres speciele spydkyllinger.