Matchen blev afviklet i rigtig flot golfvejr, meget lidt vind og passende temperaturer og over middag kom solen også igennem. Normalt afvikles klubmatcher i en samlet samlet start, men grundet genopblussen af Corona smitte, blev matchen afviklet med løbende start og uden efterfølgende spisning.
Denne startform betød også, at det blev en lang dag, de første spillere ankom kl. 08.00 og de sidste gik hjem ved 17 tiden, men kun med få mennesker i klubhuset af gangen, og præmieoverrækkelsen blev foretaget straks efter hver enkelt række var færdigspillet.
Matchen havde deltagelse af 87 spillere, som var inddelt i 4 lige store rækker med præmie til de 3 bedste spillere i hver række. A-rækken blev vundet af Erik Jensen med 39 point efterfulgt af Kim Kronborg og Mogens Petersen, begge med 38 point. I B-rækken havde de 3 bedste spillere alle 36 points, og spiller med laveste handicap indtager 1. pladsen, som derfor gik til Allan Lund Nielsen efterfulgt af Elis Kjærsgaard og Ole Riskær Petersen. C-rækken blev vundet af Søren Bjerg med 38 point, Helle Andersen 37 og Lene Gudiksen 36.
I D-rækken vandt Gunnar Buchhave med 37, Sus Rokkjær med 36 og endelig Carsten Jensen med 35. Turneringer i SGK indeholder altid præmier til nærmest hullet på alle par 3 huller, og det blev med følgende vindere: Hul 2 Doris Nielsen 3,81 m, hul 8 Kasper Hansen 1,55 m, hul 11 Helle Andersen 11,08 m, og hul 16 Alex Severinsen med 1,42 m.
Dagen afsluttedes med en tak til turneringens sponsor for flotte præmier, efterfulgt af et trefoldigt hurra og længe leve for Sindal Golf Klub, og med håbet om et lige så flot deltagerantal til næste match som efter planen afholdes den 17. oktober med EC Møbler som sponsor.