Hos Elitesport Vendsyssel er de stolte over og glade for at kunne præsentere et stærkt navn, der vender hjem, nemlig Casper Holmen, som er tilbage og klar til at bidrage både på og uden for banen i sin bedste håndboldalder.
Casper Holmen er, som de fleste håndboldinteresserede vil vide, en klog og kreativ playmaker med masser af erfaring og overblik, og hans hjemkomst passer perfekt ind i klubbens strategi om at fastholde, tiltrække og få profiler til at vende hjem til landsdelen.
Efter en imponerende sæson i svenske Helsingborg OV kommer han med:
✅ Semifinale i den bedste svenske række
✅ Final4 i den svenske pokalturnering
✅ Hele 118 mål og 72 assists i sæsonen!
Udover at bidrage på banen skal Casper være assistenttræner, hvor han skal understøtte cheftræner Asbjørn i den daglige træning.
Ledelse og spillere glæder sig som allerede antydet enormt til at få glæde af Casper Holmens kvaliteter og erfaring i det ambitiøse projekt i Elitesport Vendsyssel!
Casper Holmen siger selv:
“Jeg har efter 4 gode år i det svenske, nu valgt at vende retur til det nordjyske. Klubben har vist stor interesse de seneste måneder, og efter at klubben kunne se mulighederne i at kombinere min rolle og give mig muligheden for at starte på min træneruddannelse, så virkede projektet meget interessant. Desuden virker projektet og klubben til at være på vej i den rigtige retning, og jeg håber at kunne bidrage til denne gode udvikling både på og udenfor banen.”


