New Era Production er i gang med udviklingen af en animationsfilm ved navn Den Store Balthazar.
I den forbindelse afholder de casting af stemmerne til karaktererne i filmen. Derudover kommer forfatter og børnelæge Nikolaj Quaade og afholder en fortællekoncert omkring bogen, som filmen er baseret på.
Der er både mulighed for at være med lørdag den 11. maj i Maskinhallen i Frederikshavn og søndag den 12. maj i Vendsyssel Teater i Hjørring. Begge dage starter klokken 10. Det er helt gratis og alle er velkomne. Aldersgruppen for castingen er 5 til 11 år.
Filmen bliver produceret af New Era Production og arrangementerne støttes af Kulturalliancen.



