Af Arne Nygreen Gleerup
Svanelundsbakken 18, 1. mf.
Hjørring
Jeg kommer flere gange dagligt i Folkeparken og Svanelunden. Jeg nyder at følge dyrelivet i området og på den her tid af året er det især ænder med deres ællinger, rørhøns med deres kyllinger og svanerne der sker en masse med.
Desværre oplever jeg masser af gange, at svanerne chikaneres af besøgende. Især store drenge, men også af og til af voksne. De bruger broen og trækfærgen, som udgangspunkt for at drille svanehanen. Det sker ved at sparke ud efter den, smide grene efter den eller med fagter for at ophidse den. Det stresser hanen utroligt meget at være udsat for disse angreb dagligt.
Nogle dage har det været så slemt, at svanehunnen er blevet så urolig, at hun har forladt sin rede. Jeg håber og beder til at det ikke er sket for ofte og for længe, så æggene har taget skade.
Er det ikke muligt at afspærre broen og trækfærgen, så svanerne kan få ro til at yngle?
Kunne man eventuelt overveje at lave en ”oplysningskampagne” på byens skoler for at forklare eleverne, hvordan man bør opføre sig overfor ynglende fugle?
fjern den færge i yngletiden
Det har vi også oplevet flere gange
Har flere gange haft fat i store drenge der kører deres cykel efter ham.
Tror desværre ikke det hjælper med oplysning på skolerne….
Hvor er jeg glad for at der bliver debat om dette emne.
Jeg nyder så meget svanerne og hunnen der ligger på æg, samt svanefar der vogter, for ikke at snakke om når svaneungerne og den lille familie svømmer rundt.
Men forstår ikke hvad den pram laver i den sø, hvorfor skal det smukke natur ødelægges og dyrene i naturen forstyrres på den måde. Naturen skal være natur hvis man vil have forlystelser så må man opsøge de steder der er det. Så ja få fjernet den pram og der skal gives oplysning og skrides ind overfor de mennesker der ikke forstår at dyrene skal vi opføre os ordentligt overfor og passe på.