Af Christian Borrisholt Steen
Regionsrådskandidat for Venstre
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Ordet skaber, hvad det nævner. Det har salige Grundtvig sagt, og der er meget sandhed i de ord. Med ord og sprog skaber vi en sandhed for os selv og hinanden. Derfor er der god grund til at overveje, hvilke ord og hvilke etiketter vi sætter på hinanden. Jeg synes fx, vi burde afskaffe begrebet livsstilssygdomme. Når vi benævner bestemte sygdomme som livsstilssygdomme er vi samtidig med til at stigmatisere mennesker, som rammes af disse sygdomme. Det synes jeg vi burde stoppe med, for årsagerne til de forskellige sygdomme skal, som regel, findes mange andre steder end alene i den sygdomsramtes livsstil og adfærd.
Jeg tror, de fleste af os kender det. Når vi hører om én, der har fået lungekræft, tænker vi i vores stille sind, at han nok skulle have holdt lidt igen med smøgerne. Eller når kollegaen får diabetes, finder vi straks forklaringen i hendes valg af fed mad og sukkerholdige drikke i kantinen. Men den enkeltes adfærd er sjældent hele forklaringen på fremkomsten af den ene eller anden sygdom. Der er fx mange eksempler på mennesker, der har fået lungekræft uden nogensinde at have røget og tilsvarende findes der også mange eksempler på diabetes hos mennesker, der er både slanke, fysisk aktive og aldrig eller sjældent spiser sukker. Omvendt findes der også masser af eksempler på storrygere, som aldrig får lungekræft og svært overvægtige, der hverken får diabetes eller hjertekarsygdomme. Så årsagerne til de forskellige livsstilssygdomme skal altså findes mange andre steder, end alene i den enkeltes livsstil.
Andre årsager til udviklingen af forskellige livsstilssygdomme kan fx også være genetisk betinget. Endelig ved man også, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for hjertekarsygdomme og at forskellige stoffer i drikkevand, legetøj eller i den mad, vi spiser, kan være kræftfremkaldende. Svage sociale relationer har også påviseligt en dårlig indvirkning på helbredet. Der er således mange andre forklaringer end livsstil og adfærd, der kan være medvirkende årsag til, at nogle får f.eks. diabetes, lungekræft eller hjertekarsygdomme.
For mig at se, er der først og fremmest to problemer ved, at vi i flæng benævner f.eks. diabetes og lungekræft som livsstilssygdomme.
For det første, så lægger man hele ansvaret for sygdommen over på den enkelte – underforstået, han eller hun kunne jo bare have ladet være med at ryge, eller han eller hun kunne jo bare have dyrket motion og ladet være med at spise så fed mad. Det er ikke et rimeligt ansvar at lægge over på det enkelte menneske. Naturligvis har vores adfærd også betydning for vores helbred og selvfølgelig kan den enkelte også gøre noget selv. Men når vi ved, at de såkaldte livsstilssygdomme ofte skyldes mange andre ting, end den enkeltes adfærd og livsstil, er det selvfølgelig ikke rimeligt, at vi på den måde italesætter den enkeltes skyld gennem et begreb som livsstilssygdomme.
For det andet, så risikerer vi både som samfund, sundhedsvæsen og enkeltindivider at komme til at se bort fra andre årsager til sygdommene, årsager som man rent faktisk ville kunne have gjort noget ved, hvis man ellers havde dem inde på radaren.
De to problemer ved brugen af begrebet livsstilssygdomme, som jeg har beskrevet oven for, har også medført, at man fra politisk side og i sundhedsvæsenet i høj grad har fokuseret på netop adfærdsregulering – igen, ordet skaber hvad det nævner. Tænk blot på de mange forebyggende initiativer i regionerne, som alle tager udgangspunkt i de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Alle faktorer, der har med den enkeltes adfærd at gøre.
Jeg synes, vi skal droppe betegnelsen livsstilssygdomme og derved forhåbentligt blive bedre til at anerkende, at sygdomme kan skyldes mange andre ting, end den enkeltes adfærd. Det er alt for forsimplet at reducere bestemte sygdomme til blot at være et resultat af den enkeltes uhensigtsmæssige adfærd. Hvis vi dropper benævnelsen livsstilssygdomme, kunne det måske også have den heldige sideeffekt, at politikere og sundhedsvæsen i højere grad vil få øje på de mange andre årsager – og dermed også få større vilje til at sætte fokus på andre årsager, end KRAM-faktorerne alene.
Christian Borrisholt Steen er debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Han er født og opvokset i Hirtshals og kandidat til Regionsrådet for Venstre.