Af Christian Borrisholt Steen

Regionsrådskandidat for Venstre
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Én af mine hjertesager til regionsrådsvalget den 16. november er, at vi for alvor får gjort noget ved stress og mistrivsel. Tusindvis af danskere – og nordjyder – kæmper hver eneste dag med stress og dårlig trivsel. Det kan vi ikke være bekendt og det skal vi gøre noget ved. Nu.
I Aalborg Kommune har man oprettet Danmarks første center for mental sundhed og her har man vist flotte resultater og gjort en kæmpe forskel for stressramte og deres pårørende. Men desværre gælder dette fantastiske tilbud kun borgere i Aalborg Kommune. Jeg ønsker at vi får udbredt de gode erfaringer fra Aalborg til også at gælde i resten af Region Nordjylland.
Det bør selvfølgelig ikke være sådan, at en stressramt borger i Sindal eller Hirtshals er ringere stillet, end en stressramt borger fra Vejgaard eller Hasseris. Derfor foreslår jeg, at Region Nordjylland går foran og – inspireret af Center for mental sundhed i Aalborg – etablerer Danmarks første regionale center for stressbehandling. Et sådant center behøver ikke nødvendigvis at blive placeret i Aalborg, men kan fx også placeres i Dronninglund, hvor der jo indtil for få år siden også var sygehus.
Det er naturligvis ikke gratis at etablere et stresscenter i Region Nordjylland, men det er bestemt heller ikke gratis, at lade være. Tværtimod. Når et menneske rammes af stress, går det ikke alene udover den enkelte, men rammer også familien, arbejdspladsen og samfundet. Derfor er det sund fornuft at tage fat om problemet i tide og sætte ind med gode og målrettede tilbud.
430.000 danskere oplever ifølge Stressforeningen dagligt symptomer på stress. Det er ikke bare tal og statistik, men mennesker af kød og blod. Lad os sammen sætte mennesker før systemer og få gjort noget ved problemet. Det vil jeg kæmpe målrettet for, hvis jeg bliver valgt til det nye regionsråd den 16. november.
Christian Borrisholt Steen, regionsrådskandidat for Venstre og fhv. medlem af Det Etiske Råd



Stres og mistrivsel og aborter er følgerde af den ekstreme hårde konkurrence fra importen af 1 mill luksusimmigranter., hvis mål er en befolkningsudskiftning.– CGS er du for tosseliberal til at fatte virkligheden. ???