Klokken var kun 05:30 søndag morgen, da Christian Winther Borup ikke kunne sove mere, men i stedet valgte at sætte gang i Projekt “Gå for børnene” – Alle skridt tæller.
Om 12 stive timer gør vandringsmanden regnskabet op, men kunsten at spise en elefant er ifølge ham de små bidder, så første delmål om ca. 3 timerer Hjørring. Der er en dejlig kold vind, men mon ikke vejret bliver flot hen ad dagen, lyder første optimistiske melding fra Christian Winther Borup.
Han tager naturligvis imod alt den opbakning, han kan få, både i form af kommentarer i tråden på facebook, samt donationer på 42469800.
Fakta om projektet
I 2020 støttede “Gå for børnene” med hele 17.000 kr. til Børnecancerfonden samt fodboldudstyr for 100.000 kr. til fattige børn i Brasilien.
I 2021 kan alle gå med, uanset hvor du bor, for du planlægger selv din rute, hvornår på dagen du vil gå, og hvor langt. Prisen er 200 kr. som går ubeskåret til Børnecancerfonden, og det er samme pris om du er enkeltperson eller en familie.
Derudover må man meget gerne selv arrangere kilometer-sponsorer, således at man kan få støttekroner fra firmaer/familie pr. kilometer man går, som tovholderen også sender til det gode formål.
Tilmeld dig på formularen på www.goldage.dk så er du med.
Du får et flot diplom tilsendt, som tak for deltagelsen.
Alle der deltager er desuden med i lodtrækningen, hvor man kan vinde fine præmier.