Christian Simonsens datter bor på det kommunale botilbud på Aage Holms Vej i Hjørring. Datteren elsker at komme ud af huset og på ture med botilbuddet. Der er bare flere færre og færre af dem, så hun nu stort set altid er hjemme på institutionen, skriver TV2 Nord.
Botilbuddet på Aage Holms Vej har, som tidligere omtalt og debatteret, været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.
Erik Høgh-Sørensen (UFP-Lokallisten) fortæller, at han vil foreslå at tilbagerulle besparelsen på 3,5 millioner kroner, som byrådet har vedtaget, der skal spares på handicapområdet.
Venstres borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro var med til at vedtage besparelsen.
– Jeg er stensikker på, at den gode institution, som Aage Holms Vej i flere afdelinger stadig er – indrømmet der er et par afdelinger, hvor det har knebet – kommer tilbage, og det bliver et godt sted for beboerne, personalet og de pårørende, siger Søren Smalbro.
Christian Simonsen understreger, at han bare vil have, at hans datter har det godt.
– Byrødderne skal tage ansvar, og så er økonomien fuldstændig lige meget. De skal have det godt derude.
Læs hele artiklen og se klip her hos TV2 Nord.
Link til relateret indlæg
Erik Høgh-Sørensen (UFP-Lokallisten): Hvorfor var det Højrup og ikke borgmesteren, som blev fyret?