Af Christian Simonsen

Hjørring
Debatten går lystigt omkring fiskeriet, nogle rapper i “sjov”, andre farer frem lidt mere grove.
Men et er sikkert, den information, som lystigt bruges af modstandere af moderne trawlfiskeri, den er ideologibaseret, og meget langt fra den virkelighed, som udøves i dybet.
Fiskeriet fremstilles som noget, der er alt ødelæggende, ja det slår jo alt levende ihjel, må man forstå, og efterlader havbunden som en ubeboelig ørken, hvor kun lig af rådne fisk og bunddyr er efterladt.
Fakta er dog meget langt fra dette billede. Fiskerne fisker med trawl/bundslæbende redskaber på de samme fiskepladser, som blev fundet for over 100 år siden, ja det er faktisk 100 år siden fiskeriet begyndte at bruge trawl som redskab, og mange af de fiskepladser, som blev benyttet dengang, de er stadig i brug på daglig basis i vores farvande, og der er stadig fisk nok at fange på dem.
Så alt ødelæggende?
Skal vi ikke forholde os til lidt fakta i stedet for ideologier fremlagt af eks. Danmarks Naturfredningsforening, som udgør en minoritet med enorm politisk magt.
Her er en lille film optaget i den virkelige verden, og ikke en tegnefilm, eller et forkvaklet forsøg i et akvarie på at udskamme en fiskeriform, som retmæssigt set har fungeret upåklageligt i et århundrede, og bidraget med meget positivt rundt i landet.

