Af Christian Simonsen

Byrådskandidat for Stabilt Demokrati
Hjørring
Hvad er moral egentlig? Er det, når man udtaler sig negativt om andre, men samtidig lukker øjnene for andre ubehagelige sandheder?
Jeg var til et foredrag i aftes arrangeret af Dansk Handicap Forening, hvor to tidligere politibetjente fortalte om deres tid i politiet og de oplevelser, der har præget dem. Begge blev skadet under BZ-oprøret i 1990’erne. Den ene, en kvinde, blev overfaldet og endte i kørestol. Den anden, en mand, udviklede PTSD. Ingen af gerningsmændene blev retsforfulgt. Som kvinden fortalte, sidder to af hendes overfaldsmænd i dag i Folketinget, og andre har høje stillinger. Det hører vi ikke noget om – og det virker til at være helt acceptabelt.
Men når min partiformand stiller op i Odense, er pressen hurtigt ude med overskrifterne, fordi han engang har begået et mord. Han har dog afsonet sin straf – for 41 år siden. I dag handler det om hans politik, ikke om fortiden. Vi er et fredsparti, der arbejder ud fra sund fornuft.
Samtidig udtaler en lokalpolitiker fra Odense, Søren Windell, at Jønke ikke bør sidde i byrådet. Men den samme politiker har selv fået en dom for økonomisk bedrageri – og sidder stadig som rådmand og medlem af havnebestyrelsen med en løn på omkring én million kroner om året.
Er det moral – eller dobbeltmoral?
Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, vil jeg arbejde for åbenhed og gennemsigtighed for alle borgere. Ikke den lukkethed, vi ser i dag.
Følg mig på Facebook: Christian Simonsen – Stabilt Demokrati Hjørring.



Fint skriv.
Jeg har kun det at tilføje, at vi som fredsparti er ægte optaget af etik.
Indtil Jørn Jønke Nielsen fortalte, at han ville stille op til KV25, var næsten alle danskere enige om, at kriminelle skulle resocialiseres efter udstået straf, at vi som samfund så en opgave i at bringe den kriminelle ind i en ny livsbane. En livsbane der er lovlig og givende for samfundet.
Jørn har i mange år levet af sine indtægter som forfatter og foredragsholder. Han lever asketisk, ejer ikke hus, bil eller båd. Omvendt er han stærkt engageret i at gøre Danmark til et bedre sted for alle danskere.
De der raser imod Jørns ret til at stille op, svigter på en gang alle deres egne idealer om resocialisering.
Samtidig opstiller socialdemokratiet 5 borgmesterkandidater, der tidligere i folketinget har stemt for dansk deltagelse i militære aktioner ude omkring i verden. Aktioner, hvor 100.000-vis af mennesker herunder mange civile – kvinder og børn – er blevet dræbt.
I Stabilt Demokrati mener vi, at den drabskultur, der de seneste 30 år har bredt sig på Christiansborg, at den skal standses, men vi vil ikke forhindre “forbryderne imod freden” i at stille op og blive valgt. Det spørgsmål er op til vælgerne..
Jørn har været så modig at stifte en nyt parti med en klar etik, der sigter mod et bedre Danmark og en bedre Verden med mindre voldsanvendelse.
På en måde kan man sige at Jørn hermed tager sit opgør med de metoder der prægede Jørns ungdom.
Et bedre bud på succesfyld resocialisering kan næppe forestilles.