Torsdag den 24. april indtager de to knivskarpe lokale kokke og samarbejdspartnere Christoffer Ramberg og Michael Miv Pedersen køkkenet på det gamle Hotel Strandlyst i Tornby.
De to garvede kokke vil kreere to snacks og to retter hver, som afspejler sæsonen og ikke mindst deres egen tilgang til en lækker forårsmenu, som bliver serveret i den historiske spisesal på badehotellet.
Christoffer Ramberg driver til daglig Lilleheden Café & Restaurant i hjertet af Hirtshals. Michael Miv Pedersen driver til daglig Tabu, Restaurant Glashuset, Kallehavegaard badehotel & Tabu-catering & eventsted “Skydebanen”.
Begge kokke sørger ifølge Malene Bredvig for, at gæsterne får en dejlig aften, og at aftenmiddagen bliver efter de gamle traditioner.
Middagen ringes ind kl. 18.00, og efter serveringen kan du nyde en kop kaffe & avec i hotellets hyggelige stuer.
📍 Hotel Strandlyst, Tornby
💰 Pris pr. person: 595,- (4 snacks + 4 retter)
📅 Sidste tilmelding: søndag den 20. april 2025
🔗 Book din plads her hos Hotel Strandlyst