En ernæringsassistent er kreativ og kan lide at tilberede spændende, velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad.
På EUC Nord lærer eleverne blandt andet om råvarer, tilberedning og anretning af maden, så den ser indbydende og lækker ud.
Forleden fik vi faktisk også en nordjysk mester i form af ernæringsassistentlærling Cille Colberg. Hun deltog i Nordjysk Mesterskab for ernæringsassistenter på erhvervsskolen HEG i Års. Hun vandt efter en lang dag i køkkenet!
Til dagligt er Cille Colberg lærling hos Køkkenområdet for Hjørring Kommune. De er heldige at have så dygtig en lærling.
Foto: EUC Nord.