Arrangørerne af Hjørring Dyrskue, Agillix, har i samarbejde med Hjørring Kommune inviteret kokken Claus Meyer til at give et oplæg om den danske madkultur og mulighederne i den grønne omstilling.
Det gør han fredag den 20. juni klokken 15 i Restaurationsteltet på Hjørring Dyrskue under overskriften: Er man nysgerrig på, hvad vi mon skal spise i morgen?
Der er tale om et offentligt arrangement, hvor Hjørring Kommune også har inviteret kommunens klimapartnere i kommunens klimahandleplan kaldet Den Store Klimarejse.
Claus Meyer er en del af Handletanken for den store klimarejse, så det var naturligt at give klimapartneren informationen og muligheden for at deltage.
Oplægget er del af mad-indsatsen i Handletanken og en forlængelse af Grøn Madfestival. Lotte Vang og Poul Rask fra Hjørring Kommune bliver moderatorer på arrangementet.
Claus Meyer har i flere end 30 år, gennem forsknings-, rådgivnings- og formidlingsaktiviteter og via sit entreprenørskab, arbejdet for at bekæmpe elendigheden og fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.
Der er Hjørring Dyrskue fredag den 20. og lørdag den 21. juni på Dyrskuepladsen mellem Aalborgvej og Halvorsmindevej. Se mere om Hjørring Dyrskue


