Af Claus Mørkbak Højrup Byrådsmedlem for Venstre Hjørring Kommune
Jeg har taget et par dages fri i forbindelse med topmødet i Danmarks Biblioteksforening, som begyndte i går eftermiddags i Herning. Det gav mig en sjælden ledig formiddag, hvor jeg endte med at se et afsnit af I hus til halsen.
I programmet trådte borgmesteren i Favrskov Kommune til med praktisk hjælp, baseret på sin baggrund som tømrer. Min første tanke var: “Mon det handler om eksponering?” Men hvorfor egentlig tænke sådan?
Det slog mig, hvor hurtigt vi i dag tillægger andres engagement en strategi. Hvorfor er det, vi så ofte ser bagtanker, når nogen træder frem og tager ansvar?
Forleden var jeg selv til generalforsamling i vores lokale grundejerforening – noget jeg plejer at deltage i. Og alligevel sagde én: “Der er jo også snart valg.” Det var ikke ondt ment, men det stak lidt. Jeg var der som beboer, ikke som politiker.
Det er ikke en enlig oplevelse. Vi har fået nye kandidater i mit parti, og mange mærker det allerede: den lille forandring i blikket, når folk opdager, at man har valgt at stille sig til rådighed for demokratiet.
Men hvorfor er det anderledes, når nogen engagerer sig politisk? Vi hylder jo engagement i idrætsforeninger, lokalråd og kulturklubber. Kommunalbestyrelsen er i bund og grund bare en bestyrelse for kommunen. Hvorfor bliver netop dét mødt med mistillid?
Måske skal vi huske på, at ikke al deltagelse er strategisk. Nogle gange handler det bare om interesse, ansvarsfølelse og ønsket om at gøre en forskel. Og måske er det netop der, demokratiet står stærkest.
At engagement bliver mødt med mistanke, er nok ikke så underligt, når det drejer sig om politikere. Der er jo en grund til, at politikere ligger så langt nede på listen mht. troværdighed.
Dette gælder jo også dit eget parti Venstre. Det så hele Danmark ganske tydeligt ved sidste valg. Her satte Venstre sin troværdighed helt over styr, ved at gå med i regering med Socialdemokratiet og Mette Mink.
Selvom det modsatte var sagt.
Men Venstre blev jo købt med ministerposter og ministerbiler.
Og der er bare ingen god undskyldning/forklaring på, at Venstre valgte dette.. Heller ikke den sædvanlige som diverse partier tidligere har brugt, “vi gik efter at få mest mulig indflydelse.
At engagement bliver mødt med mistanke, er nok ikke så underligt, når det drejer sig om politikere. Der er jo en grund til, at politikere ligger så langt nede på listen mht. troværdighed.
Dette gælder jo også dit eget parti Venstre. Det så hele Danmark ganske tydeligt ved sidste valg. Her satte Venstre sin troværdighed helt over styr, ved at gå med i regering med Socialdemokratiet og Mette Mink.
Selvom det modsatte var sagt.
Men Venstre blev jo købt med ministerposter og ministerbiler.
Og der er bare ingen god undskyldning/forklaring på, at Venstre valgte dette.. Heller ikke den sædvanlige som diverse partier tidligere har brugt, “vi gik efter at få mest mulig indflydelse.