Af Claus Mørkbak Højrup
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Jeg blev forleden spurgt til mit syn på vedvarende energi, og det er faktisk et spørgsmål, som ikke er så enkelt at svare på.
Til debatter bliver det ofte reduceret til et “for eller imod” vindmøller, solceller, biogas og så videre, men virkeligheden er langt mere nuanceret. For selvfølgelig skal vi have vedvarende energi, for vi kan ikke nå vores klimamål uden. Men det handler også om at finde den rigtige balance, så vi både passer på klimaet, økonomien og de mennesker, der bor tæt på projekterne.
Vindmøller
Jeg støtter flere anlæg til vedvarende energi, men de skal placeres med omtanke og respekt for omgivelserne. I min optik hører vindmøller til langs motorveje eller ved større industrizoner og havne, hvor de både ses mindre og generer færrest muligt.
Det er dér, de passer naturligt ind i landskabet. Jeg har for nylig stemt for, at sende et projekt i høring ved Høgsted-området syd for Hjørring (afkørsel Syd), netop fordi det ligger tæt på motorvejen og derfor efter min mening er placeret mere hensigtsmæssigt end mange andre steder.
Jeg mener, at vi i Hjørring Kommune skal kunne sige ja til vindmøller – men kun, hvis placeringen giver mening. Her er jeg rimelig fast i min holdning. Jeg kommer ikke til at stemme for andre projekter end motorvejen og havnen.
Solceller
Når det gælder solceller, mener jeg ikke, at vi skal tage god landbrugsjord ud af drift for at etablere solcelleparker.
Jeg har tidligere været mere positivt indstillet, især når der blev talt om at “pakke” solceller ind i bevoksning, så de ikke kunne ses på afstand. Det lød fornuftigt. Men erfaringen viser, at den bevoksning sjældent bliver etableret i praksis, og derfor er jeg blevet mere tilbageholdende.
Jeg har ikke lagt mig fast på præcis, hvor solcelleanlæg passer bedst ind, men jeg hælder til, at de skal placeres i områder, hvor de generer mindst, for eksempel nær industriområder eller transportkorridorer. Og på tage mv. (med det er slet ikke nok).
Jeg vurderer hvert projekt fra sag til sag, og jeg stemmer ikke automatisk hverken for eller imod. Biogas Jeg har tidligere stemt ja til flere biogasanlæg, fordi jeg grundlæggende ser biogas som en vigtig del af den grønne omstilling.
Jeg har set anlæg, der fungerer godt og er veldrevne, og de kan bidrage positivt både til energiforsyningen. Men jeg har også set eksempler på anlæg, der har givet store problemer for naboer og lokalområdet.
Derfor mener jeg, at vi skal stille høje krav til dem, der driver anlæggene. Jeg vurderer fremadrettet hvert projekt individuelt. Nye teknologier som pyrolyse ser interessante ud på papiret, men jeg mener, vi skal være forsigtige og ikke kaste os ud i for mere af den slags, før vi ved mere om, hvordan de fungerer i praksis.
Derfor vil jeg fremover være mere skeptisk over for nye biogas- og pyrolyseprojekter, indtil vi har dokumenteret erfaringer med driften. CO2 og energiforbedringer Jeg bakker fuldt op om, at kommunen skal nedbringe sit CO2-aftryk, men det skal ske med omtanke.
Vi skal gøre det på en måde, hvor vi finder balancen mellem miljø og økonomi. Jeg ser positivt på, at vi energiforbedrer vores skoler, plejehjem og andre offentlige bygninger, så de lever op til de nyeste standarder. Det kan både reducere energiforbruget og spare penge på sigt.
Vi skal også se på, hvordan den kommunale transport kan gøres grønnere. Men vi skal gøre det klogt, ikke på en måde, hvor borgerne ender med urimelige ekstraudgifter. Jeg tror på, at investeringer i energiforbedringer på sigt kan betale sig, fordi de sparer både energiudgifter og udgifter til klimaskader.
På den måde giver det mening at tage ansvar for klimaet og samtidig holde fokus på økonomisk fornuft.
Atomkraft
Hver gang der er valg, dukker spørgsmålet om atomkraft op. Jeg mener dog, at den debat hører hjemme på Christiansborg, ikke i Hjørring Byråd.
Kommunen kommer ikke til at beslutte, om Danmark skal have atomkraft eller ej. Når det er sagt, så har jeg faktisk besøgt Tjernobyl og set resterne af den gamle reaktor, der eksploderede i 1986 – og skrevet en bog om det, men er en anden sag (Google den).
De gamle reaktorer var farlige, blandt andet fordi de krævede strøm for at fungere, og når strømmen forsvandt, gik det galt. De nye reaktorer, som for eksempel thorium-reaktorer, er langt mere sikre, og jeg kan godt se et potentiale i den teknologi. Men igen: det er en national beslutning, ikke et kommunalt spørgsmål.
Alt i alt handler den grønne omstilling for mig om at bruge fornuften. Vi skal tage ansvar for klimaet, men vi skal også tænke os om, før vi siger ja til store projekter.
Der er forskel på at støtte vedvarende energi og på ukritisk at godkende alt, hvad der bliver kaldt grønt.
