I dag har regeringens ekspertgruppe fremlagt sit bud på en ensartet CO2-afgift, der vil ramme dansk fiskeri hårdt. Eksperterne påpeger selv, at fiskeriet står til at blive ramt hårdt som en af de brancher, der ”begrænser produktionen mærkbart eller lukker ned, når CO2-skatten indføres.”
Ifølge ekspertrapporten vil gennemsnitsbelastningen for en erhvervsfisker blive til en 4-5 gange tungere CO2-skattebyrde end eksempelvis gartnerier, der er blevet anset som særligt udsatte i forhold en CO2-skat. I fiskeriet vil udspillet få omfattende konsekvenser, idet en tredjedel af fiskeriet vil blive u-lønsomt, hvis udspillet bliver til virkelighed.
– Fiskeriet er under pres, og det her kommer til at skubbe mange danske fiskere ud over kanten. Det er en kæmpe ekstraomkostning, og det kan vi simpelthen ikke håndtere. Det kommer til at få store negative konsekvenser for fiskeriet, for forarbejdningsindustrien og de mange lokalsamfund, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle, hvis ikke vi gennemfører den her øvelse i et tempo, hvor fiskeriet kan følge med, lyder det fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Ingen alternative brændstoffer
Til trods for at der er store perspektiver i nye bæredygtige brændstoffer, er der stadig lang vej igen før de danske fiskere, kan fylde tanken med bæredygtige brændstoffer. Derfor har de ikke mulighed for at omstille sig, og der er ingen anden mulighed end at betale afgiften. Det betyder, at forretningsgrundlaget forsvinder for mange fiskere, mens den resterende gruppe får markant sværere ved at foretage investeringer i ny grøn teknologi, fordi kapitalgrundlaget udhules af CO2-afgiften.
Et studie fra Århus Universitet udført for Søfartsstyrelsen viser, at selv det billigste alternativ (metanol) vil være meget dyrt. Aktuelle såkaldte skyggepriser for omstilling til metanol er over 2.000 kr. pr. ton CO2. Det betyder at det er 5-10 gange så dyrt at reducere CO2 i fiskeriet, som i resten af samfundet.
– Når man dræner et erhverv for kapital, så er der ikke penge til at investere i grøn omstilling. Og så ender det altså med, at CO2-afgiften afvikler fiskerierhvervet og spænder ben for investeringer i grøn udvikling. Det er stik imod intentionen, siger Fridi Magnusen, bestyrelsesformand i Danmarks Pelagiske Producentorganisation og reder hos Asbørn på Hirtshals Havn.
– Det er afgørende, at der bliver lyttet til os. For selvom det er en vanskelig øvelse, og vi har meget på spil, er vi klar til et konstruktivt samarbejde om, hvordan CO2-afgiften kan indrettes så fiskeriet kan håndtere den og så den fremmer erhvervets grønne omstilling, siger Svend-Erik Andersen.
Uanset hvad, så er kvoter et totalt vanvittigt system. Fra dag 1 er de værste brugere kræmmere og kriminelle. I dette tilfælde er det så fiskerne, der er tabere. Vil man regulerer deres iver for at tømme havet helt, så bør man være bruge andre metoder end langsom kvælning.
Oven har Vi, som Vi ser her, helt mærkelige løsninger. Ingen skal undre sig over, hvis dem med de forståelige brændeovne genindfører dampmaskiner og gengas generatorer.
Og hvad nu hvis de folk sanker brænde og flis i landets skove. Skove skal idag helst kun bruges til at landet kommer tilabage i, at stadigt mere skal ligge i unytigt brak- Man “opbevarer” flis er stort set rent fis.
Vandviddet fortsætter i resten af artiklen, for man kan jo end ikke købe såkaldt også meget dyrere bæredygtige brændstoffer. Disse er bæredygtige i forhold til hvem, hvad, hvor? De er da ikke bæredygtige, når folk ikke har råd til at købe de og fiskerne knapt fpår råd til en jolle, så de selv kan få fisk til middag hver dag.
Så fokus burde da være, man erstatter de helt overvældende kæmpestore områder, der idag er velkendte og veletablerede indenfor varme, strøm og byggeri.
Selv de mest blinde og forhærdede fanatikere har opdaget, at hybridbiler mest er svindel. Jeg er også overrasket. Jeg troede indtil for nylig det var en el-bil, der så havde en lille motor, der kunne humpe en hjem med 120 på lige landevej i ikke modvind.
De andre reelle tiltag er da lovgivning til reduktion af emballage og fx madspild. Det bør man kunne gøre med hård hånd. I stedet har alle TV programmer op til flere madprogrammer om dagen.
Et mindste mål i reklameriet burde være, de kun havde lov til at sende os deres relle tilbud, hvor der var og er en virkelig forskel. Så vile der ganske vist komme mindre papir til WCet. Men her kunne man jo fremstille toiletter med indbgget bidetfunktion. Sådanne er allerede opfundet. Mange med korte arme ville sikkert blive gladere.