Der var frisk vejr, varme hjerter og fint humør til torsdagens velgørenhedsløb med start og mål fra Bilhuset Hjørring på Frederikshavnsvej, og de mange deltagere kunne både gå og løb sig til varmen.
Coast2Coast donerede og arrangerede løbet i samarbejde med Bilhuset Hjørring som en del af indsamlingen Vendelbo Dysten, hvor fem lokale virksomheder i Hjørring Kommune dyster om at rejse flest penge til fordel for udsatte børn og unge i kommunen.
Initiativtagere er velgørenhedsfonden CoolUnite og Skaga FM, og alle indsamlede midler fordeles af Dansk Folkehjælp Hjørring, som også stillede med et hold til arrangementet torsdag.
Deltagerne kunne vælge mellem at løbe en halv maraton eller fem samt ti kilometer alle på en rute på netop fem kilometer. Mange valgte også at gå turen.
DJ Kongerslev sørgede for god lyd, der var godter før start og mål, og Bilhuset Hjørrings Johnny hentede sandwich til alle til efter løbet.
![coast2coast donerede løb til Vendelbo Dysten 2 dansk](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/02/dansk-folkehjaelp_657x493.jpg)
– Det er dejligt at se så mange, der bakker op om Vendelbo Dysten, som jo handler om at samle penge til udsatte børn og unge i Hjørring Kommune, sagde en af deltagerne, Jette Vindenkjær fra Dansk Folkehjælp Hjørring.
De øvrige deltagere i dysten, som slutter søndag, er SPAR Hjørring købmanden på Nordens Allé, DitFinanshus i Vrå, Supervin.dk og Høj Data og Høj Farver i Hirtshals.
Du kan se mere om coast2coast og resultaterne fra torsdagens løb her