Så blev det sidste dag for denne sæson, men det er ikke nogen hemmelighed, at Conni og Jørgen Eriksen glæder sig til, at klokken bliver 12.00, hvorefter de nemlig kan sætte kæden på og lukke bommen ned på Hirtshals Camping.
– Vi har igen i år haft en super god sæson, og vi takker alle vores dejlige gæster for besøget og håber at se alle igen i 2024. Vi er klar igen den 23. marts 2024, hvor vi åbner bommen igen til vores sidste sæson som forpagtere, lyder det fra parret på Hirtshals Camping.
![Conni og Jørgen lukker lørdag efter endnu en fantastisk sæson på Hirtshals Camping 2 Conni Camping](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/08/Conni_Camping.jpg)
-Lige om et par timer tømmer vi køleskabet og tager vores tøj under armen og kører til Kjul, hvor vi vil nyde vinteren i vores hus midt i skoven, tæt på stranden og ild i både brændeovnen og under vildmarksbadet. Det er hygge og ro i sjælen, fastslår parret.
![Conni og Jørgen lukker lørdag efter endnu en fantastisk sæson på Hirtshals Camping 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/10/Camping_3_687x493.jpg)
Charlie flytter selvfølgelig med os, han går ingen steder, tror han fik nok eventyr i de 3 måneder, han var væk. Vi ønsker jer alle en dejlig vinter, slutter Conni og Jørgen Eriksen.
Link til relateret artikel
Conni og Jørgen Eriksen stopper som forpagtere af Hirtshals Camping