A hår an betta højn, dæ gor nia i mej hønsgor
Vi havde en lille tam dværghøne, som vi kaldte for Trine. Den var så forfærdelig selskabssyg, og dertil var den en god flyver. Hver eneste dag fløj den op til vores naboer – Manna og Julius i Annexgården for at snakke lidt med dem. Glemte Trine tiden, hvad der tit hændte – kom Julius med den ud på eftermiddagen.
En dag sidst i juli 1968 forsvandt Trine. Den var ikke oppe i Annexgården, og vi regnede med, at ræven havde taget den.
Et par dage efter fik vi imidlertid besøg af manden fra den store gård lidt øst for, hvor vi boede.
”A hår an beta dværghønn, der gor nia i mej hønsgor. A tror, det æ jæ’es høn, å do ka kåm å hænt dæj.”
(Jeg har en lille dværghøn.e gående nede i min hønsegård. Jeg tror, det er en af jeres høns. Du kan komme og hente den)
Jeg ilede straks ned til gården.
”De æ jo ent billi å ha an høn go’i på kåst å låsi, så a hå i betta ræjning te dæ på 15 kroner, a gæn wel ha, føræn a hænter dæj u’e i mej hønsgor.”
(Det er ikke billigt at have en høne gående på kost og logi, så jeg har en lille regning til dig på 15 kr. som jeg gerne vil have, inden jeg henter den ude i min hønsegård.)
Jeg betalte de 15 kr. som i dag svarer til cirka 125 kr. og Trine kom hjem igen.
Kilder: Min dagbog fra 28. juli 1968. Einar Schmidt har læst korrektur, tak Einar, for din store hjælp udi det vendelboeske.
