En hurtig søgning på Google antyder, at det temperaturmæssige omdrejningspunkt er 7 grader… I Danmark er det ikke lovpligtigt at have påmonteret vinterdæk… I Sverige er vinterdæksæsonen 1. december til 31. marts… og i andre lande er vinterdæk kun påbudt, når der er vintervejr!? Om der er nogen, der skifter flere gange i løbet af vinterhalvåret? Tror ikke, det er mange…
Det må blive det med temperaturen, der afgør det, selv om jeg medgiver, at forår og efterår sjældent optræder med bratte og stabile temperaturovergange fra en periode til en anden…
Så på med dæk med de rigtige egenskaber, når det er koldt og vådt og sneglat, og jeg har bestemt, at den rigtige dato er i dag den 5. november…
Som operatør og vejleder på projektet har jeg valgt DX Auto i Hirtshals på baggrund af formodet erfaring med netop min elbil… Bårdur Joensen indrettede i 2016 et særligt værksted for netop elbiler med henblik på i første omgang norske kunder… Deriblandt også kunder med Renault ZOE, som foretrækker at tage til Hirtshals for at få foretaget dækskiftet…
Det blev så til et nyt sæt vinterfutter – Nokian – og jeg er spændt på, om dækkene kan sikre godt vintervejgreb i forhold til bilens elektriske velvillighed… Måske skal jeg øve mig lidt under kontrollerede betingelser… I øvrigt altid en god ide ikke at lade sig overraske af sorte frosne vejbaner…
Og foråret? Det falder første uge i april 2021 lige efter påske…
Foto: Elling