Onsdag, den 26. april kl. 18.00 afholder Dagli’Brugsen i Tornby generalforsamling i TIF-salen i Tornby-Hallen. Dagsorden iflg. vedtægter.
Generalforsamlingen er for Brugsens medlemmer og man skal tilmelde sig ved kassen i butikken senest den 24. april. Efter generalforsamlingen er der spisning og repræsentanter for Team Hjørring kommer og fortæller om deres cykelture og arbejde med de unge cykelryttere.
Formanden for bestyrelsen, Mona Jensen fortæller, at Dagli’Brugsen i Tornby er en driftig butik i god form, og på generalforsamlingen vil der blive orienteret om spændende nye tiltag, der er på vej.
Så kom og deltag i generalforsamlingen, lyder opfordringen fra formanden. Tilmelding kan nås endnu.